Salgs og leveringsbetingelser

1. Tilbud
Tilbud, hvor der ikke er angivet acceptfrist, gælder 30 dage fra tilbuddets datering. Alle priser i tilbud og ordrebekræftelser er altid excl. moms.

2. Ordrebekræftelser
Kun ordrer, hvor der foreligger en skriftlig ordrebekræftelse fra Chrisser Skilte, er bindende for Chrisser Skilte.

3. Annullering af ordre
Hvor der efter købers ønske træffes aftale om annullering af en afgivet ordre, forbeholder vi os ret til at fakturere alle afholdte og disponerede omkostninger vedrørende ordren. Chrisser Skilte kan annullere en tidligere bekræftet ordre, såfremt køber har et uafklaret økonomisk mellemværende med Chrisser Skilte.

4. Leveringsbetingelser
Opgivne leveringsbetingelser er fastsat efter vort bedste skøn, men er uden forbindende for os, og forsinkelser berettiger ikke til andre misligholdelser end at hæve købet, og dette kun såfremt forsinkelsen er væsentlig. Oplyste leveringstider er ab fabrik. Medmindre andet er aftalt, sker levering ab fabrik for købers regning og risiko. Uanset om Chrisser Skilte afholder udgifterne til varens transport, bærer køber således risikoen for hændelige begivenheder, der rammer varen efter leveringen. Køber må selv drage omsorg for eventuel tegning af forsikring mod transportrisici. Leveringstiden er under forbehold for strejke, lockout, driftsforstyrrelser, forsinkelser fra vore leverandører samt andre omstændigheder, der ikke kan tilskrives os.
I forbindelse med serigrafiske opgaver forbeholder vi os ret til en over- eller underlevering på 10%.
Der faktureres for det faktiske leverede antal.

5. Forsendelse
Forsendelsesmåden vælges af os efter bedste skøn, såfremt kunden ikke udtrykkeligt foreskriver andet. Med mindre andet skriftligt er aftalt afholdes fragtomkostningerne af kunden.

6. Fakturering og betaling
Netto kontant – forudbetaling (vi fremsender en faktura til indbetaling), eller forsendelse pr. efterkrav mod normalt efterkravsgebyr. Beløb kan overføres til: reg.nr. 9001 kontonr. 4567013133 i Spar Nord Bank. 
På producerede varer og ikke-lagervarer er der en leveringstid på ca. 5 arbejdsdage efter modtaget betaling. Ved ordrer under DKK 500,- forbeholder Chrisser Skilte sig ret til at fakturere et ekspeditionsgebyr på DKK 50,- pr. ordre.

7. Reklamation / Annullering
Køber skal kontrollere varen straks ved modtagelse, og eventuel reklamation skal finde sted senest 8 dage fra modtagelse af varen. Medmindre andet er aftalt, skal defekte varer, hvorover der reklameres, omgående returneres til Chrisser Skilte i samme stand, som de blev modtaget.
Reklamationen berettiger ikke køber til at tilbageholde betaling for den leverede vare.
Chrisser Skilte vil ikke kunne afkræves erstatning m.v. der overstiger varens værdi.
I forbindelse hermed skal det udtrykkeligt bemærkes, at Chrisser Skilte ikke hæfter for driftstab eller andre indirekte tab, der måtte skyldes udeblivende, forsinkede, mangelfulde eller andre ufuldstændige leverancer.

8. Returnering
Specielt forarbejdede emner, specielt hjemkøbte varer samt lagervarer, der er opskåret efter mål, tages ikke retur. Leverede lagervarer tages retur efter forudgående aftale.
Krediteringen sker med 75% af den fakturerede værdi.
For varer, der returneres uden forudgående aftale, nægtes modtagelse.
Returnering sker for købers regning.

9. Ejendomsret
Ejendomsretten over salgsgenstanden forbliver hos Chrisser Skilte, indtil hele købesummen med renter, omkostninger m.v. er fuldt indbetalt.
Hvad vi har tilvejebragt til brug for leverancen såsom forarbejder, reproduktions- og trykmedia, bl.a. film, værktøj som f.eks. stanse-, prægeværktøj og lignende samt de hos os elektronisk lagrede materialer (logos, designs, tekster, billedmotiver m.v.) er Chrisser Skiltes ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte måtte være særskilt faktureret.

10. Produktansvar
For skade på person eller ting hæfter sælger i det omfang erstatningsansvar kan pålægges denne. Sælger påtager sig dog i intet tilfælde ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.

11. Tvist
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende Chrisser Skiltes leverancer eller vedrørende forståelse af nærværende salgs- og leveringsbetingelser søges løst ved forhandling mellem parterne.
Hvis disse forhandlinger ikke fører til resultat, vil en evt. retssag skulle anlægges ved dansk domstol og afgøres i henhold til dansk lov.

Kontakt os

9 + 8 =

CHRISSER SKILTE

Mariendalsvej 18
8800 Viborg
mail@chrisserskilte.dk
Tlf: 87 25 74 77